Presse

Kommunerne skal have medbestemmelsesretten tilbage, når det gælder godkendelse af husdyrbrug i landzone. Med landbrugspakken i 2017 overgik reguleringen til generelle statslige regler, og kommunerne fik frataget retten til at lave lokale helhedsvurderinger. Vi ønsker ”Landbrugspakken” rullet tilbage, således at nærdemokratiet igen kan fungere i kommunerne. Desuden skal der genindføres reel kontrol med brug af pesticider, med gylleudbringning og miljøgodkendelser til spredning af gylle på egne og forpagtede jorde.

Udpegning og betydningen af ”særligt værdifulde landbrugsområder” i alle kommuneplaner skal ændres, så områderne, der dækker det meste af Danmark, kan anvendes fleksibelt til bæredygtig og giftfri fødevareproduktion, til skovrejsning og andre naturformål, der muliggør opfyldelse af nationale klimamål og internationale forpligtelser. I dag betyder udpegningen, at størstedelen af alle landområder i Danmark er landbrugets erhvervsområde. Det er en politisk udpegning uden faglig begrundelse i fx jordbonnitet. I det hele taget er betegnelsen ”særligt værdifulde landbrugsområder” meningsløs og stærkt værdiladet, idet der fx ikke findes betegnelsen ”værdifulde landbrugsområder” og dermed ikke den graduering, som betegnelsen giver indtryk af.

Foreningen ønsker lovgivningen ændret, så de store svineproduktioner opfattes som industriel virksomhed og dermed skal lovgives efter industrilovgivningen. Store husdyrbrug skal ikke være undtaget fra princippet om ”forureneren betaler”; eller have særstatus i lovgivningen, som fx at det ikke har opsættende virkning, når en sag påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Foreningen ønsker en landsdækkende analyse af, hvordan MRSA-bakterier fra svin påvirker omgivelserne og naboer, og hvordan bakterien spredes i samfundet. Størstedelen af de konventionelle svinebesætninger i Danmark er inficeret med MRSA. Derudover ønsker foreningen, at den statistiske optælling af smittede mennesker i Danmark ændres til ikke kun at omfatte nye smittede, men også at medtage de gensmittede og allerede smittede. Som det sker nu vil statistikken vise 0 (nul), når hele befolkningen er el. har været smittet.

Derudover ønsker foreningen en landsdækkende undersøgelse af den generelle sundhedsrisiko for naboer til svinefabrikker (luftforurening med ammoniak, endotoxiner og mange andre stoffer fra staldventilationen samt de ca. 200 giftige stoffer i gyllen, der spredes ud på markerne).

Sundhed skal forstås i en bred definition, således at det er alle sundhedspåvirkninger, som undersøges. Lokale undersøgelser bør prioriteres.

Regler for spredning af gylle og pesticider på jorder, der har særlig drikkevandsinteresse, skal strammes, og generelt skal der ske en større beskyttelse af vores fælles grundvand. Gylle bør lovgives på samme måde som udbringning af slam og reguleres efter slambekendtgørelsen, der sætter mål for bl.a. tungmetaller i det, der udbringes. Med ”Landbrugspakken” i 2017 blev der givet lempelser for de gyllemængder, der må udbringes pr. hektar. Dette ønsker vi tilbagerullet. Naturen og særligt havmiljøet i Danmark lider under den øgede mængde udledte næringsstoffer, og mange steder er der på kort tid opstået permanent iltsvind.

Store husdyrbrug bør på grundvandslisterne ikke kategoriseres som virksomhedstype 1 på lige fod med fx børnehaver. De bør som minimum kategoriseres som virksomhedstype 2 på lige fod med fx biogasanlæg.

Kommunerne skal via en ændret lovgivning kunne give bøder til producenter, som ikke følger kommunens henstillinger og vilkår og/eller almindelige, forventelige driftsmetoder (ofte med nabogener til følge). Bøderne skal stå mål med de besparelser, som producenten har hentet på fx overbelægning, brud på dyreværnsloven, manglende rengøring af ventilation, manglende overdækning af gyllebeholdere, manglende tildækning af døde dyr, brud på vilkår om transporttider, ulovlige støjgener, byggestart uden miljøgodkendelse osv., så producenterne ikke længere får en økonomisk gevinst ud af at undlade disse
handlinger og arbejdsrutiner.

Når kommuner fører tilsyn med sig selv, som reglerne er på nuværende tidspunkt, kan der opstå interessekonflikter og inhabilitet mellem tilsynsførende kommune og producent. Derfor opfordrer foreningen til, at kommuner fører uvarslede tilsyn med nabokommuner.

Det er i dag tilladt at bygge og udvide svinebrug til kæmpefabrikker kun 50 meter fra naboer. Dette skal ændres, så beboere på landet kan få et tåleligt liv fri for de talrige gener, der er behæftet med at være nabo til en stor svinefarm. Foreningen opfordrer til lukning af de svinefabrikker, der er for tæt på naboer og direkte i landsbyer. Foreningen ønsker med inspiration fra Holland, at en ny lovgivning skal gøre det muligt at lukke eller flytte sådanne svinebrug. Der bør afsættes midler til at kompensere for sådanne lukninger/flytninger.

Foreningen ønsker, at der på landsplan udarbejdes en ramme for, hvor eventuelle fremtidige store husdyrbrug skal placeres uden at være til gene for naboer og miljø. De områder, der allerede er fastlagt i kommuneplanerne, respekteres ikke. Kommunerne skal
forpligtiges til at sikre, at der gøres brug af disse områder. Som det er nu kan en borger købe bolig på landet uden at ane, at vedkommende kan blive nabo til en stor svineproduktion kort tid efter. Det skal være forudsigeligt, hvor store husdyrbrug placeres.

Mindsteafstanden fra husdyrbrug til nærmeste nabo skal ændres fra 50 meter til minimum 500 meter ved mere end fx 1.000 m2 produktionsareal. Lugtgenegrænsen bør være ens for alle grupper af boliger – enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone. I dag er der for byzone en grænse på 5 OU (odour unit) og helt op til 15 OU for enkeltstående ejendomme. Naboer til industrivirksomheder må udsættes for op til 2 OU, hvilket viser, at disse naboer er langt bedre beskyttet end naboerne til de store husdyrbrug – til industrilandbruget.

Foreningen ønsker en erstatningsordning for naboer til svinefabrikker, som det allerede kendes for naboer til vindmølleparker, solceller og flyvestationer. Der bør gælde ens regler for alle, der uforvarende oplever stort tab af værdi og livskvalitet i forbindelse med en producents etablering af eller udvidelse til en meget stor husdyrproduktion.

Foreningen ønsker, at der sættes en rimelig maximal grænse for, hvor længe en ansøger kan sætte sin ansøgning i bero hos kommunen. Der er eksempel på 13 års venteposition. Foreningen foreslår 1 år, ligesom udnyttelsestiden på 6 år bør nedsættes til 1 år – det samme, som gælder for andre byggetilladelser, for landzonetilladelser mv.

Det er ikke acceptabelt for borgerne, at en producent selv kan vælge, hvornår en ansøgning er aktiv eller passiv hos kommunen. Naboer kan vente uendeligt på en afgørelse. Og i Miljø- og Fødevareklagenævnet er sagsbehandlingen pt. over 2 år uden opsættende virkning. Dvs. en tilladelse kan tages i brug med det samme, uagtet at den er påklaget til klagenævnet. Det skaber en magtesløshed og manglende retsfølelse hos borgerne og er med til at eskalere konflikter mellem borgere og landbrugserhvervet.

Foreningen ønsker, at producenter og medarbejdere på bedrifterne skal gennemgå og/eller have en uddannelse, som minimum er på højde med, hvad der kræves af alle andre, der arbejder med dyr i Danmark. I dag kræves ingen uddannelse, hvis du ønsker at arbejde med produktionsdyr i landbruget.

Foreningen foreslår genindførelse af ”det grønne kort” samt noget der ligner en dyrepasseruddannelse for alle, der har med produktionsdyr at gøre. Det vil kunne sikre bedre dyrevelfærd samt en forståelse for landbrugets og dyreholdets samspil med den natur og det miljø, det indgår i.

Landbrugets organisationer skal ikke have særstatus til at blive inddraget forud for udarbejdelse af forslag til regler for dyrevelfærd, uanset om reglerne kan få økonomisk betydning for erhvervet. Der bør ikke gælde lempeligere regler for produktionsdyr.