Nyheder

Generalforsamling og Klageworkshop i Middelfart lørdag den 2. marts kl. 11

Landsforeningen mod Svinefabrikker afholder Generalforsamling lørdag den 2. marts kl. 11 i Forsamlingshus Østergade 33 i Middelfart. Foreningen byder på frokost og derefter er der Klageworkshop og mulighed for at tale sammen. Tilmelding udbedes til spisning til mail: info@landmodsvin.dk

Se dagsorden her

Klimafolkemøde i Middelfart 31/8-2/9 2023

Landsforeningen mod Svinefabrikker deltog i Klimafolkemødet for at gøre opmærksom på det store miljøaftryk svineindustrien har.

Marts 2023

Landsforeningen afholdt landsmøde og generalforsamling i Middelfart den 11. marts 2023. 
Referat af Generalforsamlingen kan ses her

November 2022

Landsforeningen afholdt generalforsamling den 26. november 2022. Her var også valg til bestyrelsen.
Referatet af Generalforsamlingen kan ses her

Oktober 2021

30. oktober afholdt foreningen landsmøde i Middelfart. Et meget fint og velbesøgt møde med ca. 60 deltagere og rigtig mange gode oplægsholdere, bl.a. Kurt Bardeleben, Lone Landmand, Kristine Clemet (Greenpeace) og Peter Andersen fra Miljøforeningen Dover Sogn.

 

 

 

Maj 2021

Landsforeningen har modtaget Enhedslistens Græsrodspris og 10.000 kr som vil gå til foreningens videre arbejde i kampen mod svinefabrikkerne. Tak til Ø for prisen!

April 2021

Nyt om kommunernes råderum

Vi har i lang tid undersøgt hvad kommunerne har af mulighed for råderum i sager om husdyrbrug. Herunder finder du den nyeste viden:

Kommunalt råderum i sager om store husdyrbrug

Det er flere gange i forbindelse med sagsbehandlinger blevet fremhævet at kommunerne ikke kan afvise etablering af store svinefabrikker med henvisning til lokale hensyn og vurderinger. 

Men den gode nyhed er, at kommunerne HAR et større råderum, end de kommunale sagsbehandlere tror. Det ER fx en gyldig afslagsgrund, at anlægget vil føre til meget tung trafik gennem små lokalsamfund, eller at anlægget går udover landskabelige værdier.

Nedenstående er uddrag af svar fra miljøminister Lea Wermelin til Zenia Stampe (R) der viser, at kommunerne alligevel har nogle muligheder for at bremse disse store svinefabrikker eller ændre projekterne, så der tages hensyn til miljø og borgere i områder med store svinefabrikker.

Svarene viser, at der er et større kommunalt handlerum, end borgere og sagsbehandlere har troet. Men sagsbehandlerne tør ikke bruge dette handlerum – og det er måske forståeligt. Bekendtgørelser og vejledninger lægger helt klart op til, at det sikre valg er at godkende, når ansøgere lever op til de formelle kriterier. Men svarene viser, at der er et kommunalpolitisk råderum til at foretage en konkret vurdering og sætte bremsen i. Men det kan man ikke forvente, at en sagsbehandler gør. Det kræver, at kommunalbestyrelserne ønsker – og tør – at udnytte det handlerum. Men muligheden foreligger, og derfor holder kommunernes argumentation om, at de ikke kan stille noget op, ikke.

Spørgsmål 528 om afvisning på baggrund af trafikale gener.
Dette svar bekræfter svar nr. 527 om, at der også efter ændringer i 2017 kan meddeles afslag på baggrund af trafik: ”Kommunalbestyrelsen skal således også efter ændringen af husdyrreguleringen i 2017 vurdere, om der er væsentlig påvirkning som følge af væsentligt øgede trafikale og miljømæssige gener i nærområdet og kan efter omstændighederne meddele afslag på en ansøgning om etablering eller udvidelse af husdyrbrug, hvis generne ikke kan afhjælpes.”

Spørgsmål 527 om at klagenævnet vurderer, at der i en godkendelse primært kan stilles vilkår om anvendelse af bestemte adgangsveje til virksomheden.

”Af Miljøstyrelsens vejledning på området fremgår, at til- og frakørselsforholdene for husdyrbruget indgår i en hensigtsmæssig lokalisering af husdyrbruget. Hvis kørsel forbundet med husdyrbruget medfører væsentligt øgede trafikale og miljømæssige gener i nærområdet (fx mange transporter igennem landsbyområder m.v.), og hvis disse gener ikke kan afhjælpes ved valg af alternative til- og frakørselsforhold, kan det indgå i overvejelserne, hvorvidt kommunalbestyrelsen skal meddele afslag.

 

Inden for disse rammer vil det være op til kommunerne at stille vilkår omkring trafik, der sikrer, at der ikke er væsentlig påvirkning i den konkrete sag, og hvis ikke dette kan opnås, vil der skulle meddeles afslag.”

Spørgsmål 530 om landskabsmæssige hensyn.
Af dette svar fremgår det, at en kommune kan fastsættes vilkår til materialevalg, farver, dimensioner, afskærmende beplantning mm., selvom placeringen sker i tilknytning til eksisterende bebyggelse, ”såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt for at undgå væsentlig påvirkning af landskabet”. Det giver et kommunalt handlerum. Og selvom man måske ikke kan afslå ansøgning af hensyn til landskabet, så kan man stille så store krav, at ansøger måske så alligevel vil foretrække en alternativ placering.

 

Spørgsmål 531 om alternative placeringer.
Det afhænger af den konkrete sag, om ”rimelige alternativer” også kan dække alternative placeringer. Det er ikke et ”ja”, men det er heller ikke et ”nej”, og det efterlader et kommunalt handlerum til at afkræve ansøger et svar på, hvorfor en bedrift ikke kan placeres bedre andre steder. ”Kommunen skal ved afgørelsen om tilladelse eller godkendelse vurdere, om den ansøgte udvidelse kan indebære væsentlig virkning på miljøet. Kommunen skal således afvise ansøgningen, hvis det ansøgte med den ønskede placering ikke kan realiseres uden væsentlig påvirkning.”

Spørgsmål 532 om krav til den faglige vurdering af evt. skade på et internationalt beskyttelsesområde (Natura 2000)

Kommunens forpligtelse til at meddele afslag i visse situationer har et yderst snævert
anvendelsesområde. Ved skade forstås således, som nævnt i spørgsmålet, at det på et konkret
eksperimentelt videnskabeligt grundlag kan dokumenteres, at ammoniakpåvirkningen fra
husdyrbruget med det ansøgte vil medføre en påviselig biologisk ændring af et internationalt
naturbeskyttelsesområde, herunder beskyttede arter, selvom beskyttelsesniveauet i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er overholdt.

 

Dette er et “ikke-svar”.

Zenia Stampe stiller et opfølgende spørgsmål om, hvordan og hvem der kan foretage sådan en eksperimentel videnskabelig undersøgelse, og hvad den konkret skal leve op til for at opfylde dokumentationskravene.

Spørgsmål 571 om kommunen kan meddele afslag af hensyn til lokalområdet (f.eks. trafik, landskab, udvikling etc.)
Her giver den gældende husdyrregulering imidlertid allerede Kommunalbestyrelsen mulighed for at inddrage en række lokale hensyn ved afgørelse af, om der skal meddeles tilladelse eller godkendelse til et husdyrbrug, idet dette indgår i kommunens konkrete vurdering af, om beskyttelsesniveauet er overholdt.

Spørgsmål 587 om hvornår der er tale om en udvidelse/ændring eller etablering af et nyt anlæg.
Efter bemærkningerne til loven foreligger der en etablering af et husdyrbrug, hvis det ansøgte ikke knytter sig til et i forvejen eksisterende husdyrbrug. Et husdyrbrug er eksisterende, hvis der på en ejendom er et husdyranlæg med et produktionsareal på mere end 100 m2.
Hvis det ansøgte knytter sig til et allerede eksisterende husdyrbrug, vil der være tale om en udvidelse eller ændring.

Spørgsmål 588 om der findes størrelsesmæssige begrænsning for store husdyrbrug når de placeres i landområder med fx landsbyer mv.
Husdyrreguleringen indeholder som udgangspunkt ikke en størrelsesmæssig grænse ved tilladelse

eller godkendelse af husdyranlæg eller gødningsopbevaringsanlæg. Derimod skal kommunalbestyrelsen fastsætte vilkår, der sikrer, at husdyrbruget med det ansøgte ikke vil have væsentlig virkning på miljøet. Vilkårsfastsættelsen skal bl.a. ske på baggrund af en konkret vurdering af det ansøgtes virkninger på miljøet, herunder i forhold til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, og kommunalbestyrelsen skal ved afgørelsen bl.a. vurdere, om det ansøgte kan indebære væsentlig virkning på landskabelige værdier. Zenia Stampe har i svaret på MOF (alm. del) nr. 530 uddybet, hvilke vilkår kommunalbestyrelsen bl.a. fastsætter med henvisning til de landskabelige værdier.
Det er kommunalbestyrelsen, der ud fra en række konkrete forhold vurderer, om det ansøgte har en væsentlig virkning på de landskabelige værdier.

Spørgsmål 728 – om kommunerne overholder habitatdirektivet, når de giver tilladelse til udvidelser af husdyrbrug.

og:
Hvilken kontrol af kommunerne er der angående overholdelse af habitatdirektivet i forhold til
tilladelser til udvidelser af husdyrbrug?

Svar

I husdyrreguleringens tilladelses- og godkendelsesordning er der taget højde for flere EU-direktiver,
herunder habitatdirektivet. Som eksempel kan nævnes ammoniakbeskyttelsesniveauet i forhold til
naturarealer. Det fastsatte beskyttelsesniveau for kategori 1-natur er således bl.a. fastsat med henblik
på at sikre, at der ikke kan ske skade på habitatnatur.
Miljøministeriet har ikke kendskab til, at der skulle være generelle problemer med kommunernes
behandling af husdyrsager og iagttagelsen af habitatdirektivet i den forbindelse.
Kontrollen af kommunerne består i adgangen til at påklage kommunernes afgørelser i konkrete
husdyrsager til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Herudover fører Ankestyrelsen tilsyn med, at
kommunerne overholder lovgivningen.

Spørgsmål 1006 – Vil ministeren derfor gøre en aktiv indsats for at gøre kommunerne opmærksomme på deres faktiske råderum i husdyrbrugsager?

Svar
Vejledningen af kommunerne vedr. muligheden for at inddrage en konkret vurdering af de
miljømæssige påvirkninger af lokale forhold ved godkendelse af husdyrbrug er Miljøstyrelsens
ansvarsområde. Der er indledt dialog med Miljøstyrelsen om forbedret vejledning på området med afsæt
i den seneste tids fokus på disse forhold.